Fra Samurai tid til moderne tid.

En samurais primære våben var han/hun’s japanske sværd og bue. Begge dele var/er hellige i Japansk shinto religion og for samuraierne. Derfor ville for en stor del af deres træning bestå i at lære disse to våben at kende.

For at lære sværdkamp var der to stilarter man trænede, nemlig kenjutsu (forberedt kamp) og Iaijutsu (uforberedt kamp). Begge stilarter havde mange skoler (ryu) og kendo startede sit liv her som Kenjutsu gekkiken. 

Gekkiken var i tiden en lidt atypisk variation af kenjutsu, hvor man trænede frikamp med bambussværd og rustning, blandet med en jujitsu lignende nærkamp. Normen var ellers at træne i faste former, men som det er med soldater, blev det nok lidt kedeligt i længden og man ville gerne have noget der var tættere på virkeligheden.

Sværdkamp i det nye samfund

Efter Japans omstillingen til en moderne samfundsstruktur i 1868 (Meiji restaurationen), begyndte antallet af elever i sværdskolerne naturligt nok at falde kraftigt.

Lederne af de ældste (koryu) sværdskole indså, at hvis deres historie skulle have en plads i fremtiden, var de nød til at omforme træningen og lave nye principper. Gekkiken var et godt udgangspunkt og derfor blev det i 1912 en selvstændig stilart og blev omdøbt til kendo, sværdets vej.  

Kendo har pga. sin historie rødder i de systemer der var grundlaget for samuraikulturen og traditionel bushido.    

Kendo i politiet

Kendo i Japan har altid været tæt knyttet til politiet og uddannelsessystemet.

Den historiske tilknytning til politiet, kommer sig af, at en stor del af de politibetjente der udgjorde hovedstyrken i politiet da korpset blev oprettet, var tidligere samuraier. Det var samuraiernes autoritet og kamperfaring, der lagde grundlaget for den orden, respekt og tillid, som korpset skulle opbygge i det nye samfund efter Meiji restaurationen. Af denne grund er Kendo i dag obligatorisk for dele af politikorpset og mange af de store kendte kendo kæmpere er fra politiet.

Kendo i skolen

Kendo trænes også i det japanske skolesystem fra folkeskolen til universitetet. Sammen med Judo er det de kampstilart valgfag som elever typisk kan vælge imellem.

Kendos historie i skolesystemet var i en periode efter 2. verdenskrig presset af, at det nationalistiske styre under krigen, havde brugt de militaristiske aspekter af kendo, jukendo (bajonetkamp), naginatado (polearms), kyudo (bueskydning) samt delvist judo til, at træne helt unge børn til at blive gode soldater.

Dette gjorde at den amerikanske administration efter krigen forbød træningen af blandt andet kendo helt ind til 1952.

Konsekvensen af denne ufrivillige pause i kendo kan stadig ses i dag. Mange højt graduerede forsvandt og man kunne ikke udføre gradueringer af samme kvalitet som før. Derfor besluttede man at reducerede det eksisterende 10 dan system, til de 8 dangrader der er i dag. På denne måde kunne man beholde sin autencitet og på samme tid vise respekt for tidligere generationers evner.

Kendo efter krigen

For at få lov til at træne kendo igen efter krigen, måtte man oprette et demokratisk styret forbund til, at overtage styringen af kendo fra den tidligere statsstyret organisation. Derudover blev indført en sportslig dimension i kendo for at underbygge opfattelsen af en sportsaktivitet. Alt sammen for at sikre at kendo ikke senere kunne misbruges, som det blev under krigen.

De traditionelle værdier i kendo har levet videre og trives også under demokratiske værdier. Der hvor der opstår flest konflikter og selvmodsigelser, er mellem de gamle værdier fra samuraitiden og de sportsværdier der blev lagt ind i stilarten efter krigen. 

Denne konflikt er kendt af stort set alle og der føres seriøse diskussioner om emnet, lige som der også kan laves sjov med problemerne. På denne måde prøver man at rumme alle og leve et godt fællesskab.

For at sikre at de ”rigtige” værdier blev udbredt i hele verden, er der fra Japansk side gjort meget ud af at udbrede kendskabet og forståelsen til japansk kendo og sikre at klubber i hele verden har adgang til et japansk netværk. Dette gør at der i nogle lande uden for Japan, er mere fokus på den traditionelle træning end den sportslige/konkurrence præget retning.

Sport og kendo

Kendo i dag er en kampstilart, der har sine rødder fast plantet i samuraitidens ånd, men som samtidig insistere på være en moderne kampsport med turneringer som EM og VM.

Som medlem af SPORTSACCORD er Internationalt kendo forbund (FIK) også anerkendt på verdensplan, som kendos retsmæssige verdensforbund. Det betyder at kendo er en del af World Combat Games og det vil være FIK der forhandler/afgøre om man vil gøre Kendo til en olympisk disciplin. 

Når det kommer til OL er der foreløbig ingen planer om deltagelse. Det er historisk set et emne hvor der er kraftige holdninger og modstand.

Den overvejende holdning er at kendo filosofisk og kampteknisk set, er for langt fra den Olympiske ide til at man kan forene de to. Derved holder man sit historiske ophav højere end de kommercielle- og økonomiske fordele som OL ville give.